Vor Frelsers Kantori


Kulturnat den 15. oktober by megahartz
28. september 2010, 19:20
Filed under: Koncerter

Skal du også ud i Kulturnatten og have én på opleveren? Så læg vejen forbi Vor Frelsers Kirke, hvor kantoriet giver mini-koncerter både i kirkerummet og oppe under spiret hver halve time.
Du vil komme til at høre numre af blandt andet William Byrd, Duruflé, Eric Whitacre, Carl Nielsen, Oluf Ring, Sebastian og ikke mindst en kæk og frejdig norsk brudemarch.

Du får også muligheden for at stifte bekendtskab med The Tallis Scholars, der er et velberømmet rennaisance-kor fra England. Dirigenten Peter Phillips har med ensemblet forfinet og raffineret rennaisance-musikken og koret er verdensberømt for deres fortolkninger. The Tallis Scholars giver over 70 koncerter i hele verden og nu gæster de Vor Frelsers Kirke med deres smukke musik. Koncerten starter kl. 20. Du kan læse mere om det fantastiske kor på http://www.thetallisscholars.co.uk

Et Kulturpas koster 85 kr. og med det har du adgang til alle arrangementer. Der er så meget at vælge imellem, men vi lover dig, det bliver en smuk oplevelse i Vor Frelsers Kirke. Kom og syng med!

Kommentarer lukket til Kulturnat den 15. oktober


Fyraftensgudtjeneste onsdag den 6. oktober, kl. 17 by megahartz
28. september 2010, 18:56
Filed under: Koncerter

Onsdag den 6. oktober 2010 er der fyraftensgudtjeneste i Vor Frelsers Kirke, hvor kantoriet giver koncert.
Repertoiret strækker sig blandt andet over O Magnum Mysterium af W. Byrd, motetterne  Ubi Caritas, Tu es Petrus og Tantum Ergo af Duruflé, Sleep af Eric Whitacre og skønne danske toner, blandt andet Sænk kun dit hoved, du blomst af Carl Nielsen, Sig nærmer tiden af Oluf Ring, Fred hviler over land og by af Niels La Cour. Og vi sparker hver koncert i gang med en kæk norsk brudemarch.
Vi håber du har lyst til at komme og lægge ører til de liflige toner. Koncerten starter kl. 17. Vi glæder os til at se dig.

Kommentarer lukket til Fyraftensgudtjeneste onsdag den 6. oktober, kl. 17



%d bloggers like this: