Filed under: Ikke kategoriseret
I forbindelse med CPH PIX Festival, der løber af stabelen fra den 12. – 29. april, trak en lille håndfuld af Kantoriet i 1940’er kostumer og stillede op til skønsang og offentligt skue. Det gjorde vi, fordi et af arrangementerne under festivalen var en løberute med scener, der har haft en betydning i forskellige danske film.
Derfor genskabte Kantoriet scenen fra ”Drengene fra Sankt Petri”, hvor et pigekor synger ”Fjäriln Vingad Syns På Haga” i Vor Frelsers Kirke. Både søndag den 15. og mandag den 16. april fik vi besøg af de løbende publikummer og opførte salmen. Det var en rigtig sjov oplevelse – ikke mindst på grund af de mange kjoler og frisurer der pludselig kom i spil. Du kan høre og se opførelsen her: http://www.youtube.com/watch?v=7bAcUMjFUsI&feature=youtube_gdata_player