Vor Frelsers Kantori


CD release torsdag den 25. september by megahartz
23. september 2014, 09:21
Filed under: Events, Koncerter | Tags: , , , ,

CM

På Torsdag d. 25. september kl. 17.00 synger Vor Frelsers Kantori dejlig musik, der er (som) skabt til kirkens store rum.

Vi skal blandt andet synge en række nyere satser med tæt tilknytning til Vor Frelsers, nemlig helt nye motetter af kantoriets dirigent, Lars Sømod, og værker af Sven Erik Werner, som er en nær musikalsk ven af huset.

Vi fejrer især, at vi nu kan udgive en cd med Sven Erik Werners smukke Cæciliemesse, som er komponeret til os i Vor Frelsers og uropført af kantoriet i 2009. Herunder skal lyde en tak til de mange medvirkende og frivillige kræfter, samt tak for økonomisk støtte fra Vor Frelsers Kirke, DOKS’ Gramex Udvalg, Dansk Komponist Forenings produktionspulje og KODA’s nationale midler

Torsdagens program rummer uddrag af messen, arrangeret specielt til lejligheden. Her får man også lejlighed til at lytte til mezzosopran Pia Rose Hansen og organist Jens E Christensen – og dét er altid en skøn oplevelse!

Kommentarer lukket til CD release torsdag den 25. september





Der er lukket for kommentarer.