Filed under: Koncerter
Iscenesat koncert for orgel, koreograferet kor, maskerede børn, døende marionet og arkitektonisk videoillumination
Hvor: Vor Frelsers Kirke
Hvornår: Torsdag 12. november kl. 17
Hvor meget: Gratis entré
Vor Frelsers Kantori deltager i kunstnerduoen Steen&Hejlesens visuelle koncert, der fordomsfrit og ublufærdigt kredser om døden og det mørke. I samarbejde med kantoriets dirigent, organisten Lars Sømod, har Steen&Hejlesen genoplivet de gamle europæiske allehelgens- og allesjælestraditioner og skabt et nutidigt Halloween for voksne.
Kantoriet vil under koncerten synge værker af den spanske 1500-talskomponist Tomás Luis de Victoria og den stadig aktive estiske Arvo Pärt. Lars Sømod vil spille orgelmusik af Olivier Messiaen, der akkompagnerer de arkitektoniske videoilluminationer. Og derudover medvirker der børn fra Christianshavns Døttreskole, døende statister, performer, skeletter og animeret marionet.
Koncerten, der tager 45 minutter, er ikke for børn under 7 år.