Vor Frelsers Kantori


Vor Frelsers Kantori fylder 20! by martinloeller
9. august 2016, 16:20
Filed under: Ikke kategoriseret

Kære alle sammen

I oktober måned i år er det 20 år siden, den allerførste korprøve i vores gode kor – Vor Frelsers Kantori/Eliaskirkens Kammerkor – blev afholdt. Det skal fejres!

Jubilæet holdes lørdag d. 8. oktober 2016!

Dagens program i den foreløbige version – det vil være muligt at støde til, når det passer:

  • Tidligt på dagen: Alle sangere – nuværende og tidligere – som vil være med til at synge de fælles satser i eftermiddagens koncert, mødes til korprøve.
  • Kl. 16.00: Koncert i Vor Frelsers Kirke kl. 16.00. Det nuværende kantori synger første del af koncerten – de sidste satser fælles for nuværende og tidligere sangere.
  • Herefter: Middag og fest for alle, der synger/har sunget i/med Vor Frelsers Kantori/Eliaskirkens Kammerkor.

 

Du gør følgende:

  • Sæt kryds i kalenderen.
  • Del gerne denne besked og informationerne om arrangementet med alle, der har sunget i/med Kantoriet/Kammerkoret.
  • Send dit navn og din emailadresse til syngikor@gmail.com, hvis du vil deltage og modtage nærmere informationer om arrangementet.
  • Hvis du har gode billeder fra din kortid eller ønsker at nominere særlige satser til den fælles del af koncertrepertoiret, kan du også sende dette til syngikor@gmail.com.

 

Nærmere informationer om tider, steder, pris for middagen, hvordan den endelige tilmelding og betaling skal foregå osv., følger.

Vi glæder os meget til at se jer!!

Kærlig hilsen festudvalget,

Melanie, Martin, Christine, Jacob Flindt, Lars Sømod, Lars Sardemann og Trine

Kommentarer lukket til Vor Frelsers Kantori fylder 20!





Der er lukket for kommentarer.