Filed under: Events, Koncerter | Tags: FDF Christianshavn Brass Band, Julekoncert, Vor Frelsers Kantori, Vor Frelsers Kirke

Kom i julestemning med Vor Frelsers Kirkes Ni Læsninger! I år fejrer vi atter denne stemningsfulde musikgudstjeneste efter engelsk tradition, hvor ni faste bibelpassager læses højt, spædet op med danske julesalmer, engelske Christmas carols og andet klingende knas.
Gratis entré.
Vi gør opmærksom på, der er krav om gyldigt Corona-pas (børn under 15 undtaget).
Filed under: Events, Koncerter | Tags: FDF Christianshavn Brass Band, Kammerkoret Tourdion
Ingen jul uden De ni læsninger i Vor Frelser Kirke!
Vor Frelsers Kirke og Vor Frelsers Kantori inviterer, i samarbejde med kammerkoret Tourdion og FDF Christianshavns Brassband til De ni læsninger i Vor Frelsers kirke.
Vi fejrer adventstiden med vores årlige musikgudstjeneste med oplæsning af bibelpassager og ikke mindst masser af smuk adventsmusik. Kom og hør – og syng med – på danske julesalmer, engelske christmas carols og andet klingende knas.
Fri entre.
I kantoriet er vi altid friske på at udvikle os teknisk og musikalsk. Derfor arrangerer vi jævnligt workshops med dirigenter, stemmetrænere og andre korkyndige udefra.
I foråret 2018 har vi haft fornøjelsen af at deltage i en række workshops med sanger og sangpædagog Ulla Munch. Ulla har en baggrund som opera- og oratoriesolist og kammermusiker, og hun har igennem flere år været fast tilknyttet DR’s Vokalensemble.
Samarbejdet med Ulla bød blandt andet på nye spændende opvarmningsøvelser, grundigt arbejde med enkelte satser og et teoretisk indblik i stemmens delelementer. Vi afholdt både workshops for hele koret og for de enkelte stemmegrupper. Det har været meget lærerigt og inspirerende at arbejde med en professionel sanger som Ulla, og vi håber at kunne gentage succesen engang i fremtiden.
Link til Ullas hjemmeside: https://ullamunch.dk/
Filed under: Events, Koncerter | Tags: CD Release, Gateway Music, Pia Rose Hansen, Sven Erik Werner, Vor Frelsers Kirke
På Torsdag d. 25. september kl. 17.00 synger Vor Frelsers Kantori dejlig musik, der er (som) skabt til kirkens store rum.
Vi skal blandt andet synge en række nyere satser med tæt tilknytning til Vor Frelsers, nemlig helt nye motetter af kantoriets dirigent, Lars Sømod, og værker af Sven Erik Werner, som er en nær musikalsk ven af huset.
Vi fejrer især, at vi nu kan udgive en cd med Sven Erik Werners smukke Cæciliemesse, som er komponeret til os i Vor Frelsers og uropført af kantoriet i 2009. Herunder skal lyde en tak til de mange medvirkende og frivillige kræfter, samt tak for økonomisk støtte fra Vor Frelsers Kirke, DOKS’ Gramex Udvalg, Dansk Komponist Forenings produktionspulje og KODA’s nationale midler
Torsdagens program rummer uddrag af messen, arrangeret specielt til lejligheden. Her får man også lejlighed til at lytte til mezzosopran Pia Rose Hansen og organist Jens E Christensen – og dét er altid en skøn oplevelse!
Filed under: Events
Kom og syng julen ind i Vor Frelsers Kirke!
Lørdag den 14. december slår Vor Frelsers Kantori sig sammen med kammerkoret Tourdion og Christianshavns Brass Band og inviterer til ”De 9 læsninger til Advent”.
Mellem læsningerne fra bibelen, som forudsiger Jesu komme til verden, bliver der god mulighed for at røre stemmerne i store, kendte julesalmer fra både den danske og engelske tradition. Alt akkompagneret af bløde messingtoner og Vor Frelsers store orgel. Kl. 15.45 vil dirigenten Niels Granvig og korene varme menigheden op og øve salmerne. Læsningerne starter kl. 16.
Kom i god tid og vær med til at løfte taget med fællessang i den store, flotte kirke!
Filed under: Events
Kantoriet deltager i CPHPIX 2012 ved eventen Running PIX. Running PIX løber forbi københavnske filmlocations bl.a. Vor Frelsers Kirke, hvor piger fra kantoriet reenacter en scene fra “Drengene fra Sankt Petri”.
Eventen kommer forbi Vor Frelsers Kirke søndag 15/4 og mandag 16/4 begge dage kl. ca. 20.30.