Vor Frelsers Kantori


Vor Frelsers Kantori fylder 20! by martinloeller
9. august 2016, 16:20
Filed under: Ikke kategoriseret

Kære alle sammen

I oktober måned i år er det 20 år siden, den allerførste korprøve i vores gode kor – Vor Frelsers Kantori/Eliaskirkens Kammerkor – blev afholdt. Det skal fejres!

Jubilæet holdes lørdag d. 8. oktober 2016!

Dagens program i den foreløbige version – det vil være muligt at støde til, når det passer:

  • Tidligt på dagen: Alle sangere – nuværende og tidligere – som vil være med til at synge de fælles satser i eftermiddagens koncert, mødes til korprøve.
  • Kl. 16.00: Koncert i Vor Frelsers Kirke kl. 16.00. Det nuværende kantori synger første del af koncerten – de sidste satser fælles for nuværende og tidligere sangere.
  • Herefter: Middag og fest for alle, der synger/har sunget i/med Vor Frelsers Kantori/Eliaskirkens Kammerkor.

 

Du gør følgende:

  • Sæt kryds i kalenderen.
  • Del gerne denne besked og informationerne om arrangementet med alle, der har sunget i/med Kantoriet/Kammerkoret.
  • Send dit navn og din emailadresse til syngikor@gmail.com, hvis du vil deltage og modtage nærmere informationer om arrangementet.
  • Hvis du har gode billeder fra din kortid eller ønsker at nominere særlige satser til den fælles del af koncertrepertoiret, kan du også sende dette til syngikor@gmail.com.

 

Nærmere informationer om tider, steder, pris for middagen, hvordan den endelige tilmelding og betaling skal foregå osv., følger.

Vi glæder os meget til at se jer!!

Kærlig hilsen festudvalget,

Melanie, Martin, Christine, Jacob Flindt, Lars Sømod, Lars Sardemann og Trine

Kommentarer lukket til Vor Frelsers Kantori fylder 20!


JULEN HAR ENGLELYD by martinloeller
25. november 2015, 11:16
Filed under: Ikke kategoriseret

DE NI LÆSNINGER I VOR FRELSERS KIRKE
Hvor: Vor Frelsers Kirke
Hvornår: Lørdag 12. december kl.  16
Hvor meget: Gratis entré

Traditionen tro synges, spilles og læses julen i Vor Frelsers Kirke ind med Vor Frelsers Kantori, Kammerkoret Tourdion, FDF Christianshavn Brass Band og Lars Sømod ved orgelet.

De ni læsninger er en stemningsfuld begivenhed efter engelsk tradition – en musikgudstjeneste hvor ni faste passager læses højt af medlemmer af menigheden, spædet op med danske julesalmer, Christmas carols, fællessange og meget andet klingende knas. Vil du være klar til at synge med af fulden hals på fællessalmerne, kan du komme og varme op sammen med dirigent Niels Granvig et kvarter før koncerten, 15.45.

Kom i julestemning når vi lader det klinge sødt i sky! Der er fri entré.

Organist: Lars Sømod
Liturg: Marlene Lindsten
Dirigent: Niels Granvig og  Kasper Knudsen

Kommentarer lukket til JULEN HAR ENGLELYD


CD – Sven Erik Werners Cæciliemesse by mzp
15. november 2014, 18:03
Filed under: Ikke kategoriseret | Tags: , ,

missastcaeciliaecdcover2

“Visdom er bedre end våben, Tålmod er bedre end hovmod”

Sådan lyder den afsluttende replik i Sven Erik Werners Cæcilie-messe, som kantoriet gennem det forløbne år har arbejdet for at udgive. Cæcilie-messen er ny musik. Intrada for orgel og trompeter indleder et værk der blander klassiske og moderne, dramatiske og lyriske toner. Det krævende korparti bygger primært på de latinske tekster fra den romerske kirkes helgenmesse. Koret veksler og fletter med mezzosopranen som oftest bærer danske tekststykker fra Prædikernes Bog frem – med budskaber mere direkte henvendt til tilhøreren:

”Gud skabte menneskene som de bør være, men de har så mange sære ting for!”

”Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til”

Sankt Cæcilie er musikkens skytshelgen, som ifølge legenden priste Gud ved at spille og synge. Hendes helgendag er 22. november – den dag hvor hun ifølge overleveringen blev halshugget for sin kristne tro. Hendes skønne sang fortsatte med at klinge til helbredelse for pilgrimme ved hendes grav.

Sven Erik Werner komponerede messen til Vor Frelsers i 2009. I udgivelsen medvirker foruden Vor Frelsers Kantori mezzosopranen Pia Rose Hansen, trompetisterne Ketil Christensen og Lars Ole Schmidt, organist Jens E. Christensen og dirigent Lars Sømod. Produktionen er blevet til med økonomisk støtte fra Vor Frelsers Kirke, DOKS’ Gramex Udvalg, Dansk Komponist Forenings produktionspulje og KODA’s nationale midler.

CD’er er udgivet gennem Gateway Music kan købes i

Kommentarer lukket til CD – Sven Erik Werners Cæciliemesse


Kulturnat fredag den 10. oktober by megahartz
7. oktober 2014, 12:51
Filed under: Ikke kategoriseret

VFK kulturnat

Kommentarer lukket til Kulturnat fredag den 10. oktober


Sommer-matiné by megahartz
16. juni 2014, 21:49
Filed under: Ikke kategoriseret

222
Kom til sommer-matiné med Vor Frelsers Kantori. Det foregår i Vor Frelsers Kirke, lørdag den 21. juni, kl. 15 og det er ganske gratis. Repertoiret spænder vidt og du kan glæde dig til at høre Locus iste af A. Bruckner, Agnus Dei af I. Pizetti, Kung Liljekonvalje af D. Wikander og G. Fröding, Sanctus af G. Rossini, Den lyse nat af L. Estvad, og forskellige satser af Sven Erik Werner, Lars Sømod og Svend S. Schultz. Og så er der selvfølgelig også et par fællessalmer, som vi synger sammen. Hele herligheden er gratis.
Vi glæder os til at synge for og med dig. Vel mødt!

Kommentarer lukket til Sommer-matiné


Fyraftenskoncert torsdag den 26. september by megahartz
14. september 2013, 11:00
Filed under: Ikke kategoriseret

Vor_Frelsers_Kirke_Copenhagen_interiorHar det været en hård og stressende dag med en overfyldt indbakke, kedelige opgaver og trættende møder? Så kom til fyraftenskoncert i Vor Frelsers Kirke og nyd rummet og de sprøde toner fra Kantoriet. Til koncerten kan du læne dig tilbage og bl.a. nyde Benjamin Brittens Flower Songs, Guiseppe Verdis Pater Noster 3 små satser af Niels la Cour og andre smukke stykker, der får din puls ned og giver dig ro i sind og sjæl. Koncerten er gratis og starter kl. 17. Vel mødt!

Kommentarer lukket til Fyraftenskoncert torsdag den 26. september


Godt nyt år! by mzp

Vor Frelsers Kirkes klokkespil med lidt forårsgrøntKantoriet starter forårssæsonen 2013 med indspilning af 4 kompositioner for kor og klokkespil af Peter Langberg.

Herefter begynder forberedelserne til opførelsen af

  • Händels Messias i Vor Frelsers Kirke, Palmesøndag 24. marts kl. 15.

Det betyder at man ved den lejlighed kan opleve værket til den højtid det oprindeligt er komponeret til. Vi glæder os meget til at opføre værket i samarbejde med Vox Absona.

Vi er også ved at arrangere et antal sommerkoncerter, og den første ligger fast:

  • Sommerkoncert i Vor Frelsers Kirke, 8. juni kl. 15

Lidt af forårssæsonen skal også bruges til at forberede efteråret der bl.a. kommer til at indeholde en koncerttur til Bologna og opførelsen af Sven Erik Werners Cæciliemesse.

Kommentarer lukket til Godt nyt år!