Vor Frelsers Kantori


Faurés Requiem – Søndag 6. november – Vor Frelsers Kirke by mzp
1. oktober 2022, 21:11
Filed under: Koncerter | Tags: , ,

Allehelgens søndag opfører vi Faurés smukke og folkekære Requiem i Vor Frelsers Kirke. Jihye Kim (sopran) og Albert Strandgaard (bas) er solister, og den musikalske ledelse forestås af Peter Navarro Alonso.

Koncerten indledes med Duruflés stemningsfulde Sicilienne for soloorgel (fra Suite pour Orgue, op. 5), som Lars Sømod vil opføre.

  • Gratis entré –

Allehelgen er en mindedag for vores døde, og “Requiem” er betegnelsen for den katolske begravelses-messe. Faurés rekviem er dog hverken et liturgisk rekviem eller en koncertversion af det liturgiske rekviem. Det er en fri musikalsk fabel, der, inspireret af rekviemmessen, udfolder dén frygt, ængstelighed og kamp, som knytter sig til døden. Værket rummer dog også en fortrøstning, og med Fauré markerer vi dermed Allehelgen som en fest for vores døde.

Kommentarer lukket til Faurés Requiem – Søndag 6. november – Vor Frelsers Kirke


Il est mort! – Fransk Allehelgenskoncert søndag d. 3. november kl. 15. by Henriette
2. oktober 2019, 16:30
Filed under: Koncerter | Tags: , , , ,

I 1937 faldt den franske organist og komponist, Louis Vierne, død om på orgelbænken i Notre Dame i Paris – midt under sin orgelkoncert nr. 1750. Ved hans side stod hans elev og nære ven, den ligeså anerkendte organist Maurice Duruflé.

Vi håber, at alle organister overlever, når Vor Frelser Kirke inviterer til koncert med kor og orgelmusik af de to franske komponister på Allehelgens Søndag d. 3/11: Dagen, hvor vi mindes de døde.

Ved Allehelgenskoncerten deltager begge Vor Frelsers Kirkes kor.

Vor Frelsers Kantori, kirkens koncertkor med 40 sangere, vil sammen med solisterne Marie Troelsen (mezzo) og Brian Grønbæk (bas) fremføre Maurice Duruflés Requiem fra 1947. Denne Messe for de Døde er én af de absolut smukkeste, og den indeholder som flere af Duruflés andre værker mange melodiske referencer til gregorianske temaer.

Forinden vil Vor Frelsers Kirkes Kor, kirkekoret som medvirker ved de kirkelige handlinger i Vor Frelsers, opføre Louis Viernes Messe Solenelle fra 1899. Messe Solenelle var oprindelig komponeret til to orgler men blev siden omskrevet til en besætning, der bedre matchede kapaciteten i langt de fleste kirker.

Begge værker dirigeres af Lars Sømod og akkompagneres af Johan Sigvard Jensen ved orglet.

Tid: Søndag d. 3. november kl. 15.
Sted: Vor Frelser Kirke, København
Der er gratis adgang.

Kommentarer lukket til Il est mort! – Fransk Allehelgenskoncert søndag d. 3. november kl. 15.


Duruflé Requiem – Køge, Lørdag 5. november – Christianshavn, Søndag 6. november by mzp

duruflerequiem2016plakat

Det er blevet efterår og Allehelgenstid.

Kantoriet opfører Maurice Duruflés “Quatre Motets” og det utroligt smukke “Requiem” for kor og orgel ved to koncerter.

Diana Panzeri og Brian Grønbæk er solister og Tori Restorff Jacobsen medvirker på cello. Jens E. Christensen sidder ved orglet og vil også glæde os med Duruflés “Prelude et fugue sur le nom d’Alain”. Lars Sømod står for den musikalske ledelse.

Vi glæder os til synge for jer

  • Køge Kirke, Lørdag 5. November Kl 15
  • Vor Frelsers Kirke, Søndag 6. November Kl 15

Koncerterne er gratis.

 

Kommentarer lukket til Duruflé Requiem – Køge, Lørdag 5. november – Christianshavn, Søndag 6. november



%d bloggers like this: