Filed under: Koncerter | Tags: Sommerkoncert, Trekroner Kirke, Vor Frelsers Kirke

Vor Frelsers Kantori har tradition for at synge sommerkoncert med et program, som blander velkendte danske sommerviser med satser fra nylige og kommende projekter i koret.
Dette års program behandler temaerne KRIG og FRED – at gå en fredelig dansk sommer i møde i en tid, hvor der er krig i Europa. Vi synger John Rutters “A Ukrainian Prayer” og en række andre værker om krig og fred, omkranset af eftertænksomme og afholdte danske sommerviser.
Musikken ledes af Lars Sømod Jensen, og der vil være gratis entré. Koncerterne afholdes i
- Vor Frelsers Kirke, Lørdag 11. juni kl 16.
- Trekroner Kirke, Mandag 13. juni kl 19.

Sidst i maj blev det igen muligt at synge sammen, efter at koret havde været sendt hjem siden december. Hurra. Vi synger stadig med to meters afstand, hvilket er blevet en interessant udfordring og oplevelse i sig selv.
Vi kan derfor også byde velkommen til sommerkoncert igen – og vi glæder os til at synge for jer! På programmet er greatest hits bl.a En yndig og frydefuld sommertid, Midsommersang, Du danske sang – men også lidt nyere sange og arrangementer som, Du skal plante et træ (Piet Hein/Per Nørgaard) og Midsommernatten ved Frederiksborg (Sven Erik Werner).
Koncerten er kl 16 i Vor Frelsers Kirke. Koncerten er gratis og varer ca 30 min. Der vil fortsat være restriktioner på siddepladser, så vi kan holde afstand.
Filed under: Koncerter | Tags: Christianshavn, Klassisk, Solvang Kirke, Sommerkoncert
Vor Frelsers Kantori opfører i år en sommerkoncert med sommersange af Schultz og Alfvén, men også en del kirkemusikalske værker af bl.a Gjeilo, Holmboe, Nielsen, La Cour og vores egen Sømod. Koncerten skal nemlig både både synge sommeren ind og pakke den musikalske kuffert der skal med os til korfestival i Ohrid i Nordmakedonien til august. Dirigent er Lars Sømod. Fri entré.
Vi glæder os til at se jer …
- Vor Frelsers Kirke, lørdag 15. juni kl. 16
- Solvang Kirke, mandag 17. juni kl. 19