Vor Frelsers Kantori


Workshop med Ulla Munch forår ’18 by melanieritter1993@hotmail.com
28. juni 2018, 19:22
Filed under: Events | Tags: , , ,

I kantoriet er vi altid friske på at udvikle os teknisk og musikalsk. Derfor arrangerer vi jævnligt workshops med dirigenter, stemmetrænere og andre korkyndige udefra.

I foråret 2018 har vi haft fornøjelsen af at deltage i en række workshops med sanger og sangpædagog Ulla Munch. Ulla har en baggrund som opera- og oratoriesolist og kammermusiker, og hun har igennem flere år været fast tilknyttet DR’s Vokalensemble.

Samarbejdet med Ulla bød blandt andet på nye spændende opvarmningsøvelser, grundigt arbejde med enkelte satser og et teoretisk indblik i stemmens delelementer. Vi afholdt både workshops for hele koret og for de enkelte stemmegrupper. Det har været meget lærerigt og inspirerende at arbejde med en professionel sanger som Ulla, og vi håber at kunne gentage succesen engang i fremtiden.

Link til Ullas hjemmeside: https://ullamunch.dk/

Kommentarer lukket til Workshop med Ulla Munch forår ’18