Vor Frelsers Kantori


De ni læsninger i Vor Frelsers Kirke – Lørdag 10. december kl 16 by mzp

Få et skud koncentreret julestemning med Vor Frelsers Kirkes ni Læsninger! Ingen jul uden Vor Frelsers Kirkes stemningsfulde musikgudstjeneste efter engelsk tradition, hvor ni faste bibelpassager læses højt, spædet op med danske julesalmer, engelske Christmas carols og andet klingende knas.

Gratis entré.

Medvirkende:

Vor Frelsers Kantori
FDF Christianshavn Brass Band
Peter Navarro-Alonso, dirigent
Lars Sømod, organist

Kommentarer lukket til De ni læsninger i Vor Frelsers Kirke – Lørdag 10. december kl 16


De Ni Læsninger i Vor Frelsers Kirke – Lørdag 11. december kl 16 by mzp

Kom i julestemning med Vor Frelsers Kirkes Ni Læsninger! I år fejrer vi atter denne stemningsfulde musikgudstjeneste efter engelsk tradition, hvor ni faste bibelpassager læses højt, spædet op med danske julesalmer, engelske Christmas carols og andet klingende knas.

Gratis entré.

Vi gør opmærksom på, der er krav om gyldigt Corona-pas (børn under 15 undtaget).

Kommentarer lukket til De Ni Læsninger i Vor Frelsers Kirke – Lørdag 11. december kl 16


De 9 læsninger i Vor Frelsers Kirke – Lørdag d. 13. december kl 16 by mzp

brass

Vor Frelsers Kantori sætter igen i år sammen med Kammerkoret Tourdion, FDF Christianshavn Brass Band og Lars Sømod ved orgelet den musikalske julestemning i højsædet.

De 9 læsninger er en stemningsfuld begivenhed efter engelsk tradition – med vekslen mellem læsninger og musikalske indslag, mellem ensemblernes optræden og fællessang, hvor alle rejser sig og synger med af hjertens lyst. Vi håber, at kirken ligesom sidste år vil være godt fyldt, og stemmerne kan fylde det store rum lige til øverste hvælving!

Der er stemmeopvarmning for menigheden kl. 15.45 ved Niels Granvig, som sammen med Rasmus Kjærsgaard står for den musikalske ledelse. Fri entré.

Gå til Facebook event.

Kommentarer lukket til De 9 læsninger i Vor Frelsers Kirke – Lørdag d. 13. december kl 16


Rossini Petite Messe Solennelle – Palmesøndag kl 15 by megahartz
11. marts 2014, 19:08
Filed under: Koncerter | Tags: , , , , ,

petitemessesolennellebeigeTraditionen tro opfører Vor Frelsers Kantori et spænd ende værk til påske. I år har vi valgt at arbejde med et ret underfundigt stykke musik, nemlig italienske Gioachino Rossinis ”Petite Messe Solennelle” fra 1864. Musikken, der er den latinske tekst til messen, sat i musik for solister, kor, harmonium (!) og klaver, ligner mere en af Rossinis mange komiske operaer end et alvorligt kirkemusikalsk værk. Ikke desto mindre er det både dramatisk og meget inderlig musik, du kan opleve Palmesøndag kl. 15.00 i Vor Frelsers kirke. De fire sangsolister er to af kirkens dygtige sangere: Sopran Svafa Thorhallsdottir og mezzosopran Diana Panzeri. På herresiden er det gamle kendinge fra tidligere oratoriekoncerter i kirken: Tenor Jan Lund og bas Thomas Sigh. Vor Frelsers Kantori synger under ledelse af gæstedirigent Brian Grønbæk Jensen og Michael Min Knudsen akkompagnerer på et ægte fransk trykluftsharmonium. Lars Sømod sidder ved flygelet. Koncerten er sponsoreret af Augustinus Fonden.

Billetter kan købes for 100 kr. via Billetto eller i indgangen fra kl. 14.30. Indtil 1. april særlig forsalgspris via Billetto.

Vel mødt!

Kommentarer lukket til Rossini Petite Messe Solennelle – Palmesøndag kl 15


Kom og hør Händels ”Messias” Palmesøndag den 24. marts kl. 15 by megahartz

messiaswebVor Frelsers Kantori opfører, i samarbejde med koret Vox Absona, det storstilede værk ”Messias” af Händel. Værket bruger bibeltekster – og er derfor mere meditativt end egentligt dramatisk – og gennemgår historien hen over kirkeåret: 1. del fortæller om advent og jul, mens 2. del fortæller historien om Kristi lidelse og død i påsken samt hans genopstandelse og evige herredømme. Det sidste udtrykkes i det berømte ”Halleluja”-kor. I værkets 3.del er det vores egen død og opstandelse, der er temaet for teksterne og musikken, og værket slutter med kirkeårets slutning ved allehelgen og tidernes ende med det store ”Amen”-kor.
Ved koncerten opføres værkets 2. og 3. del, da 1. dels advents- og julefortælling udgår til fordel for mere sjældent spillede satser fra de sidste to dele.

KØB BILLET ALLEREDE NU I KIRKEN
Billetterne kan købes i tårnbutikken og koster kr. 150,- stykket. For de hurtige inkluderer prisen Bibelselskabets fine udgivelse om værkets baggrund og tekster oversat til dansk (begrænset antal). Billetter kan også købes i døren før koncerten.

Vi glæder os til at se dig!

Kommentarer lukket til Kom og hør Händels ”Messias” Palmesøndag den 24. marts kl. 15



%d bloggers like this: